 |
Céleste Albaret: Monsieur Proust
Erindringer fortalt til Georges Belmont
416 sider. DKK 388
Udgivelsesdato: 18.10.2008
Oversat fra fransk af Helga Schmidt og Neal Ashley Conrad
Udgivet af Forlaget
Multivers
|
Læs forordet Se indholdet
Monsieur Proust: Céleste Albarets erindringer
fortalt til Georges Belmont.
"… på sin egen skævbenede måde et
vidunderligt og charmerende portræt af et stort værks
tilsynekomst og af et karismatisk menneskes næsten uhyrlige
dedikation til det værk, der skulle overleve ham"
Politiken / Mikkel Bruun Zangenberg
Læs
hele
anmeldelsen.
Céleste Albaret var Marcel Prousts husholderske
og eneste fortrolige i hans livs sidste otte år, 1913-1922, hvor
han lige til det sidste skrev på den roman, han var begyndt
på for flere år siden: På sporet af den tabte tid.
Proust isolerede sig og undlod helst at forlade sit
arbejdsrum, sengen. Gik han ud eller modtog gæster, var det som
regel et led i en research til romanen. Céleste tilså ham,
kendte hans vaner, havde samtaler med ham, tilberedte hans café
au lait. Hun fandt sig i hans bizarre manier og forfængelighed,
og var der straks, når han forlangte det mindste. Hun var ved
hans side, da han døde.
Gennem hendes erindringer, der først blev
nedskrevet, da hun var 82, kommer vi til en nærmere
forståelse af Proust som menneske, hans arbejdsmetode, hans
vedholdende optagethed af værket og hans kamp mod sygdommen og
døden.