Proust
Bulletin
nr. 1
 |
Udgivet af Det danske Proust-selskab
Redigeret af Nils Soelberg
Læs
anmeldelse
2003. 110 sider, kr.
99,-
I kommission hos Forlaget
Multivers
ISBN 87-7917-117-6
Medlemmer har modtaget Bulletin nr. 1 som en del
af kontingentet.
Nye medlemmer får Bulletin nr. 2, der udkommer i 2004
|
Læs forordet
Se indholdet
Kirsten Thorup skriver blandt i sin artikel i Bulletinen:
I perioder har jeg brugt "På
sporet..." som en Bibel - ikke sådan at forstå, at der er
noget helligt ved romanen, den er tværtimod yderst profan.
Men jeg tager et af bindene - med den
titel der nu passer til min sindsstemning - ud af reolen og slår
op på en tilfældig side og er straks ind i romanens
umådelige rum. Opslugt af teksten som af en gobelin, vævet
i talrige farver og mønstre.
Jeg bruger "På sporet..." dels
til at komme ind i sprogets magiske verden ved hjælp af romanens
overflødighedshorn af sanseindtryk og refleksioner, og dels for
at samle mod: "Når Proust kan skrive sådan, kan jeg
også".
Jeg mener selvfølgelig
ikke, at jeg ønsker at skrive som Proust. Han er ikke noget
litterært forbillede. Dertil er han for monumental og
enestående. Men jeg stiller ind på hans
bølgelængde for at blive inspireret af hans
æstetiske radikalitet og frygtløshed og for at åbne
mine sanser mod verdens vrimmel og derefter blive ført bagom
tingenes virkelighed ind i den anden verden, helt ind i uendeligheden
som er kunstens hjemsted.