 |
Udgivet af Det danske Proust-selskab
Redigeret af Jørgen Bruhn og Louise Svanholm
Grafisk tilrettelægning: Jeanne Betak
Cleemann
Billedredaktion: Jeanne Betak Cleemann &
Louise Svanholm
December/januar 2006-2007
I kommission hos Forlaget
Multivers
ISBN -10: 87-7917-221-0
Medlemmerne har modtaget Bulletin # 3 som en del
af kontingentet.
|
Læs forordet Se indholdet
Dette tredje nummer af Proust Bulletinen zoomer ind
på Proust mellem kunstarterne, den intermediale Proust, hvor man
vil indkredse de mange forskellige æstetiske udtryksformer, som
Proust inddrager i På sporet af den tabte tid.
Det var Prousts hovedsigte med romanen at
gennemføre en slags
kunstkommunisme, hvor kunstarterne ved at slutte sig sammen bedre ville
kunne slå hul igennem til virkeligheden og forandre den. Derfor
skulle væggene mellem billedkunst, litteratur, drama, musik og
den prosaiske realitet rives ned i et opdateret moderne Gesamtkunstwerk
– på skrift.
Bidragene beskæftiger sig især med Prousts
forhold til
musikken og malerkunsten. Forfatteren Samuel Beckett beskrev allerede i
1931 musikkens betydning for værket: "Musikken er katalysatoren i
Prousts værk. Den overbeviser ham (Proust), når han tvivler
på, om der findes en permanent jeg-identitet, og på om
kunsten besidder en realitet. Den syntetiserer de salige
øjeblikke og løber parallelt med dem." Og i et bidrag om
maleriets betydning drages der paralleller mellem den impressionistiske
maleteknik og Prousts karakteristiske stil, der især fokuserer
på det flygtige, det flimrende, det ikke-afsluttede.