Referat af ordinær generalforsamling
i
Det danske Proust-Selskab
Søndag den 8. februar 2009
i Møstings Hus, Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg
Til stede fra bestyrelsen: Neal Ashley Conrad (formand), Julie M. Callesen, Leif Hasle, Helga Schmidt, Bent Haakonsen og Connie Selmann.
Dagsorden
1. Valg af dirigent og referent.
2. Aflæggelse af årsberetning.
3. Fremlæggelse af regnskab.
4. Behandling af forslag fra bestyrelsen eller medlemmer.
5. Valg af bestyrelse.
Ingrid Wass og Jonas Astrup ønsker at udtræde.
Helga Schmidt og Connie Selmann er på valg, de er villige til genvalg.
Bestyrelsen foreslår Christine Marstrand og Louise Svanholm som nye medlemmer af bestyrelsen.
6. Valg af revisor.
Hans Chr. Fink er villig til genvalg.
7. Eventuelt.
Referent: Connie Selmann
Ad 1. Valg af ordstyrer og referent.
Erik Farsø Madsen blev valgt til dirigent og konstaterede indledningsvis, at indkaldelsen var sendt rettidigt ud i forhold til selskabets vedtægter. Dagsordenen blev godkendt.
Ad 2. Aflæggelse af formandens beretning
Neal Ashley Conrad bekendtgjorde at han ønsker at gå af som formand.
Formandens beretning: Proust i forandring
Vi kan atter konstatere, at interessen for oplæsningerne af Prousts roman er i vækst. Den har faktisk aldrig været større. Og det skal vi glæde os over. Der er ingen tvivl om at optagetheden af at lytte til Proust på dansk vil tage yderligere til i de kommende år. Det er blot ikke i sig selv en garanti for at Proust automatisk bliver læst af flere. Der vil stadig være mange, der kun får oplevelsen med fra oplæsningerne, fra salonerne, uden rigtigt at få læst Prousts værk. Mange føler sikkert til stadighed, at de ikke rigtig kan komme i gang. Andre at de derimod nu kender til Proust, fordi de er på lyd med ham efter at skuespillerne under de afholdte saloner har oplæsningsfortolket hans værk så sandfærdigt, at de er blevet så overbevist eller mættet, at de overhovedet ikke åbner Prousts værk selv. Det gælder måske mange, måske få, det skal jeg ikke kunne sige.
Men uanset om oplæsningerne ansporer én til at læse værket eller ikke, bliver der ved med at være en stor afstand mellem selve oplæsningen som et kulturelt oplevelsesfænomen og den oplevelse og erfaring, man får af i enrum selv at læse og fordybe sig i værket i tavshed uden nogen som helst stemmer eller støj indover. Det er afstanden derimellem, som der skal knyttes et par ord til, fordi der netop dér ligger en fremtidig udfordring til Det danske Proust-selskab. Til hver af salonerne har anden halvdel hver budt på relevante vinkler på romanen, spændende fra causerier over lysbillede- og powerpointshows til opera- og musikalske fortolkninger og regulære foredrag, hver med sin vinkel, sit perspektiv eller sideblik på Proust. Udbyttet har i situationen været stort, men hvis ikke man har sin egen Proustlæsning som klangbund for oplevelse – hvis ikke man har sin egen Proustforståelse med sig – bliver man let forført af den fortolkning, man har overværet eller går rundt med. Og det kan være med til at skabe en overfladisk eller reduktiv opfattelse af Prousts roman, set i forhold til, hvilken kompleksitet den rent faktisk besidder og afspejler, når man læser den selv. Dette er vigtigt at bemærke sig, fordi Det danske Proust-selskab – om det vil det eller ej – er med til at bestemme, hvor langt og dybt, man nu skal gå med at læse Proust. Sagt i al korthed er det vigtigt ikke at glemme romanen, som er udgangspunkt for alt, hvad vi laver i selskabet. Det er vigtigt, at vi ikke bliver for eventfikserede eller optagede af det ydre.
Er Proust for de mange eller kun for de få, kunne man spørge. Selv har jeg som formand været fortaler for at Proust skulle ud til folket. Ud til alle. Proust på Bakken etc. Men det er jeg ikke helt så sikker på længere. For hvis ud til folket betyder, at man blot påskønner oplæsningen eller forvandler Proust til madeleinekager og hvidtjørne eller smukke, lange sætninger, så bør formidlingsviften helt klart foldes sammen. Måske er Proust, når det kommer til stykket, kun for de få. Nemlig dem, der bliver ved og ved med at læse ham, indtil læsninger af hans værk afsætter og udgør etager indeni i én, som man som læser af hans ufuldendte roman kan stå af på eller sætte af fra, hvornår som helst. Ja, dette er en opfordring til os alle i Det danske Proust-selskab om i fremtiden at besinde sig på at skabe nye formidlingsveje mellem oplæsningen og læsningen, der indbyrdes har meget at give hinanden. Det er ikke hensigten her at skabe et falsk modsætningsforhold. Der er blot dybder på størrelse med Marianergraven i Prousts roman at hente perspektiver op fra, så selskabet aldrig kommer til at lægge låg på Proust, men hele tiden holder den vildeste, smukkeste og rigest sammensatte buket af perspektiver frem for læserne og de voksende antal tilhørere, der frekventerer saloner.
I takt med at interessen for Proust stiger herhjemme bliver utålmodigheden mere og mere udtalt i forhold til at få flere bind af nyoversættelsen i hånden at læse. Oversættelsen kan således slet ikke følge med interessen for at få den læst. Det er der imidlertid en indlejret produktiv logik i, idet oversættelsen, der vitterlig er en langsom metier, og som fordrer den størst tænkelige sikkerhed i sprogfornemmelsen, er resultatet af en langsom og vedholdende, lydhør og pertentlig proces, der står i et direkte forhold til, hvad det faktisk vil sige at tilegne sig Prousts sætninger og deres knopskydende kompleksitet. Når langsomhedens logik her ligefrem kan kaldes produktiv skyldes det, at al form for dybere forståelse og deraf følgende erkendelse kræver tid, ofte enorme mængder af tid. Tid, vi ikke har, men som vi alligevel ender med at give det, der er gået ind i os af alt det læste, uden at vi skænkede det en tanke. Vi kommer med andre ord til selv at give dét tid, som kræver tid for at blive forstået. Når vi læser Proust varer det med andre ord et vist stykke tid, før det står os klart, hvad det egentlig er vi har læst. Vi har læst så og så mange sider, ja, og vi siger: jeg tror godt jeg forstår, hvad det er Prousts fortæller ønsker at fortælle mig. Men efter et stykke tid væk fra læsninger fortabt i hverdagens gøremål dukker de samme passager op, gerne foranlediget af en tilfældig hændelse eller indskydelse, og så kan vi pludselig ikke længere genkende det, vi ellers var sikre på at vi havde læst. Der er med andre ord bestandigt passager og lag under dem, der arbejder i os og med os bag om vores intellekt og vores forståelse af tingene. Der er tale om en nærmest labyrintisk forskydning af det læste, og for den sags skyld også af det hørte, det vi har fået læst højt i en vores mange Proust-saloner. Det er som om, at Proust altid er et andet sted end os, samtidig med at han med sit dobbeltblik bestandigt ser os som vi aldrig vil kunne se os selv, fordi vi bestandigt har vores eget jeg i klemme. Han er bestandigt i gang med os, han går i dybden med os på måder, vi ikke kan lide, men så standser vi bare op, lægger bogen fra os og siger: det gør jo ingenting, for det er jo bare en roman, ikke sandt. Han opererer i dybden og bagom alle ord og tilskyndelser, og vil til alle tider stå som en stor, stor provokation for mange, der enten ikke kender eller vil være sig selv eller ønsker at se andre og sandheden i øjnene.
Det er ingen hemmelighed at jeg nu og her ønsker at gå af som formand. Det er der mange grunde til. Den vigtigste er, at der er andre opgaver, der kalder på mig. Desuden ønsker jeg at bruge mere tid på at undervise i, formidle og at skrive om Prousts roman. Endelig vil jeg sige, at jeg tror på ordet tradition. At tradere betyder – at give videre. At give det, jeg som formand har været med til at skabe videre. Her til slut vil jeg gerne sige tak for fem fantastiske år som formand for Det danske Proust-selskab – tak til hele bestyrelsen, som jeg har haft mange mindeværdige seancer sammen med. Iblandt har der efter min smag været alt for lidt tid til Prousts roman i bestyrelsesarbejdet. Det har jeg savnet. Der har ikke altid været enighed og der er også blevet krydset klinger. Men det har altid været inspirerende og givende at fokusere på sagen: Proust & På sporet, som nærmest har været et mantra for mig. I bestyrelsen og når jeg repræsenterede Proust-selskabet i offentligheden.
Jeg overtog hvervet fra Bjørn Bredal, men såvel før som efter at jeg overtog formandsposten var det min utvetydige hensigt, at der sker skulle skabes en oplæsningskultur med Prousts roman i centrum. Det er sket fyldest. Dén kultur skal vi værne om. Det er en glæde for mig at slutte arbejdet på toppen; – senest har Prinsgemalen sagt ja til at være selskabets protektor, hvilket kan gå hen og få betydning i længden. Sidste år bød også på en yderst mindeværdig rejse til Prousts Paris, Grand Hotel, Cabourg, Illiers-Combray etc. Der skal i den forbindelse udgå en stor tak til Helga og Sussanne fra bestyrelsen for deres forarbejde og planlægning af turen. Ligeledes kan selskabet også være stolt af Bulletinen fra 2008, der ikke blot er værdsat af pressen, men får stor ros med på vejen fra medlemmerne.
I de forløbne år har jeg som formand nok afspejlet fyrtårnsmodellen. I de kommende år vil der nok blive brug for en mere pragmatisk indstillet leder. Lad os passe godt på Det danske Proust-selskab.
Tak til alle.
Hans Chr. Finch roste Neal for hans store engagement og helt specielle ’drive’. Erik Farsø Madsen foreslog at bestyrelsen, det store fremmøde ved de seneste saloner taget i betragtning, alvorligt overvejer at finde et større lokale til fremtidige saloner.
Ad 3. Fremlæggelse af årsregnskab.
Hans Chr. Fink gennemgik regnskab og budget, der blev godkendt af forsamlingen uden bemærkninger.
Hans Chr. Fink oplyste, at bestyrelsen hidtil har skaffet fondsmidler til udgivelsen af bulletinen og at dette fortsat vil være praksis. Han gjorde desuden opmærksom på, at udgifterne til afholdelse af salonerne beløber sig til 2.000 kr. pr. salon i form af honorar til skuespilleren. Af regnskabet fremgår ikke, hvorvidt der også her er tale om fondsmidler.
M.h.t. den lille manko under afholdelse af saloner 2008 nemlig 19.866,05 kr. og ikke 20.000 kr. forklarede Hans Chr. Fink at differencen i mellemtiden er udlignet og at det korrekte tal således er 20.000 kr. Overskud fra 2008 er på 2.126,39 kr.
Kassereren, Sussanne Blegaa, som ikke var til stede på generalforsamlingen, har følgende berigtigelse til de regnskabsoplysninger, som blev anført:
1. Udgifter til afholdelse af en salon er 2000 kr til oplæsningen samt lidt varierende udgifter til en vingave til oplægsholderen.
2. Det beløb på 19866,05 kr, som i årsregnskabet angiver den samlede udgift til afholdelse af saloner i 2008, er korrekt, og der er ikke tale om udligning af nogen difference.
Ad 4. Behandling af forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne
Der var ingen indkomne forslag.
Ad 5. Valg til bestyrelsen
Neal Ashley Conrad går af som formand. Dette blev modtaget med stor beklagelse fra flere af de fremmødte.
Helga Schmidt og Connie Selmann var villige til genvalg, begge blev valgt med akklamation for en tre-årig periode.
Ingrid Wass og Jonas Astrup ønsker at træde ud af bestyrelsen.
Bestyrelsen foreslog som nye medlemmer: Christine Marstrand og Louise Svanholm. Begge blev valgt med akklamation for en tre-årig periode.
Neal Ashley Conrad takkede de afgåede medlemmer for deres indsats.
Bestyrelsen består herefter af Julie Maria Callesen, Leif Hasle, Helga Schmidt, Sussanne Blegaa, Bent Haakonsen, Neal Ashley Conrad, Christine Marstrand, Louise Svanholm og Connie Selmann.
Ad 6. Valg af revisor
Hans Chr. Fink blev med akklamation genvalgt til revisor.
Ad 7. Eventuelt
Nye medlemskort efterlyses samt oplysning om medlemsnr. for de enkelte medlemmer. Bestyrelsen tager disse punkter op på førstkommende bestyrelsesmøde. Jes Petersen roste bestyrelsen for et fremragende arbejde i 2008. Bulletinen blev ligeledes fremhævet. Turen til Paris var årets absolutte højdepunkt og medlemmerne kan nu se frem til en spændende rejse til Venedig foreløbig planlagt til 2010. Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen og takkede for god ro og orden.
Connie Selmann
9. februar 2009
___________________________________________________________________
Generalforsamling 2008
Referat af ordinær generalforsamling i Det danske Proust-selskab søndag den 10. februar 2008 i Møstings Hus, Frederiksberg.
Til stede fra bestyrelsen: Neal Ashley Conrad (formand), Julie M. Callesen, Leif Hasle, Helga Schmidt, Connie Selmann og Ingrid Wass.
1. Valg af ordstyrer og referent
Erik Farsø-Madsen blev valgt til ordstyrer og konstaterede indledningsvis, at indkaldelsen var sendt rettidigt ud i forhold til selskabets vedtægter. Referent: Ingrid Wass
2. Aflæggelse af formandens beretning
Proust på danske læber
Hvordan vi end vender og drejer det, er Det danske Proust-selskab en succes. I betragtning af, hvor kort tid selskabet har eksisteret, er det forbløffende at konstatere, hvilket interesse for Proust, vi som litterært selskab og nyoversættelsen af "På sporet af den tabte tid" har været til at skabe. Proust er så sandelig kommet på danske læber.
2007 blev atter et år med mange besøgende til selskabets månedlige Proust-saloner i Møstings Hus. Selskabets medlemmer har trofast støttet op om arrangementerne ved at komme og overvære oplæsninger af Prousts roman, og det skal de have tak for. Oplæsningerne har udviklet sig til en særlig disciplin, der langsomt er ved at skabe tradition. Proust-oplæsningen bliver snart et begreb!
Det er slående at se med hvilken respekt navnkundige skuespillere går til oplæsningsopgaven. Alle gør det forskelligt. Proust er tydeligvis en stor udfordring for de fleste, hvilket ikke kun skyldes, at den pågældende skuespiller ikke har læst eller haft at gøre med Proust før. Med sine lange, knopskydende sætninger og tilføjelser, med sine indskudte kommentarer, ironiske bemærkninger og pedantiske mellemregninger, er Prousts sætninger en test for enhver oplæser.
Enhver må på egen hånd prøve kræfter med stoffet uden at give køb på sin egen personlige og professionelle integritet og intellektuelle lidenskab. Ikke så lidt interessant er det jo, at den ene skuespiller giver sine stærke erfaringer med at læse Proust højt videre til den næste kollega, der får vakt sin interesse. Skuespillere og kunstnere taler jo sammen. Proust bliver på den måde sat i cirkulation på nye måder. Det vil i sig selv i fremtiden kunne sikre selskabet en høj standard for oplæsning af Proust. For der vil uden tvivl være mange flere, der ønsker at prøve kræfter med Proust, og ingen vil falde igennem. Alle vil bringe sig op på et kongenialt niveau med mesterens vidt berømmede tekst.
Vi begynder med andre ord at kunne fornemme, hvorledes Det danske Proust-selskab, der har til formål at udbrede kendskabet til Proust og skabe veldefinerede rammer for oplæsning, stille og roligt arbejder sig ind gennem sprækkerne i den danske kultur og skaber ny interesse. Nye potentielle læsere har gentagne gange spurgt undertegnede: Hvem er ham Proust? Hvorfor skriver han så langt? Kom han aldrig udenfor en dør? Og pludselig møder man vedkommende til en Proust-salon og et langsomt smil bryder frem.
Som et nyt tiltag har Det danske Proust-selskab i det forgangne år været på ambassadebesøg. Først til Den Franske Ambassade, hvor Hans Kongelige Højhed, Prins Henrik læste op på fransk fra Prousts værk. En bevægende stund, der må betegnes som et foreløbigt højdepunkt i selskabets korte historie, hvor der blev læst med stor indlevelse og fornemmelse for de komiske, groteske og dramatiske steder i Prousts tekst. Siden kom turen til Den Rumænske Ambassade, hvor Lotte Olsen læste op og Bo Tao Michaelis bragte Proust ind i kriminallitteraturens hårdkogte selskab.
Selvom vi står overfor økonomiske udfordringer i forhold til at finansieret en ny hjemmeside, har vi som selskab i dag et godt grundlag af abonnenter under os at virke fra. Tilslutningen til selskabets initiativer udfordrer imidlertid også bestyrelsen til at planlægge langt frem for derved at sikre sig en høj kvalitet i såvel oplæsninger som samtaler, interviews og foredrag i salonernes anden halvdel. Forventningerne til sidste års Bulletin nr. 3, som Louise Svanholm og Jørgen Bruhn redigerede med Proust og intermedialitet som hovedtema, var ikke mindre end de er i år til Bulletin nr. 4, hvor det gælder opfattelsen af Proust i henholdsvis Skandinavien, Sverige og Danmark. Det bliver ikke mindst berigende at læse, hvad der først blevet skrevet om Proust herhjemme.
Af betydelige udfordringer, der venter os, står – som nævnt - en helt ny og meget mere brugervenlig hjemmeside øverst på listen. Vi har brug for en hjemmeside, der vil kunne informere alle medlemmerne, samt alle der klikker sig ind på siden, meget bedre og hurtigere. Den nuværende er slet ikke på øjenhøjde med det, der rent faktisk foregår i selskabet. Vi stræber altså efter at få skabt en hjemmeside, der giver en klar fornemmelse, af hvad der foregår under salonerne – f.eks. med billeder, soundbites, små uddrag fra tidligere oplæsninger – af hvem der har optrådt med oplæsninger, og hvor man kan holde sig informeret om hvor langt nyoversættelsen er nået.
Hvor de sidste to somre har budt på sommerkurser om Proust på – og i samarbejde med - Krogerup Højskole, byder Det danske Proust-selskab denne forsommer på den første voyage proustien; En rejse til Proust, nærmere bestemt Paris, Illiers-Combray og Cabourg. Efter tilslutningen at dømme (nej, der ikke flere pladser tilbage) bliver der givetvis tale om en alternativ dannelsesrejse ind i Proustkulturen til de steder, hvor han boede og skrev sin roman og hvor han opholdt sig fra tid til anden. En sådan rejse vil helt sikkert åbne nye øjne, samt give en nærmere biografisk fornemmelse af, hvem Marcel Proust var, men forhåbentlig også, og nok så vigtigt, gøre os bedre i stand til at forstå, hvorfor dette står at læse i hans opulente roman "På sporet af den tabte tid":
”Den eneste virkelige rejse, det eneste foryngelsens bad, ville ikke være at drage ud mod nye landskaber, men at få andre øjne, at se universet med en andens, med hundrede andres øjne, se de hundreder universer, som hver af dem ser, hver enkelt af dem er; og det kan vi i sandhed med en Elstir, med en Vinteuil; med folk som de flyver vi i sandhed fra stjerne til stjerne.” (bind 5, ”Albertine”, s, 259).
Tak for ordet.
Bemærkninger til formandens beretning:
Jes Petersen (JP): Påpegede med henvisning til selskabets vedtægter at dets formål er… ”at fremme og dyrke interessen for Marcel Prust, hans forfatterskab og hans tid, herunder at støtte udgivelse af værker af og om Marcel Proust”. JP fandt imidlertid ikke, selvom det havde været et glimrende år rent arrangementsmæssigt, at selskabet levede op til denne formålsparagraf. Ud over oplæsningerne bliver der ikke gjort nok til udbredelse af Proust’ værk. JP savner artikler fra den danske Proust-forskning, anmeldelse af bøger og artikler fra nær og fjern og henviste til det svenske Proust-Selskab, der i højere grad orienterer om, hvad der sker i Proust-verdenen. Kommentaren blev taget ad notam med håb om, at en kommende revidering af selskabets hjemmeside kan imødekomme behovet for større og bedre information, ligesom der blev henvist til den kommende Bulletin nr. 4.
Leif Hasle supplerede med forslag om, at medlemmerne var meget velkomne til at bidrage med deres kendskab til, hvad der skete inden for Proust-forskningen, så der kunne komme så mange oplysninger med på hjemmesiden som overhovedet muligt.
Connie Selmann gjorde opmærksom på, at der også havde været afholdt en meget velbesøgt salon i Odense.
3. Fremlæggelse af årsregnskab.
Hans Chr. Fink gennemgik regnskab og budget, der blev godkendt af forsamlingen uden bemærkninger.
Dirigenten spurgte til, hvor udgifterne til hjemmesiden kunne aflæses.
Formanden oplyste, at det implicit fremgik af årsberetningen, at hjemmesiden skal sponseres udefra, og at der bl.a. er søgt midler i Bikubenfonden.
Johanne Prahl Steffensen, til daglig kulturchef i Bikubenfonden, mente, at der var større sandsynlighed for, at fonden ville støtte udgivelsen af en bulletin, frem for en hjemmeside.
4. Behandling af forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne
Der var ingen indkomne forslag.
Forslag fra salen:
Jes Petersen mente, at det kunne være spændende, hvis anden halvdel af Proust-salonen af og til kunne være helliget en række forskellige mennesker, der fortalte om deres forhold til Proust og om hvordan, de havde lært Proust at kende.
Der blev nævnt følgende personer, som det forsøges at kontakte, men det skal dog bemærkes, at JP ikke vidste, om de nævnte læser Proust eller om deres kendskab til samme. I uprioriteret rækkefølge blev nævnt: Bo Green Jensen, Niels Brunse, Nils Soelberg, Anne Knudsen, Lilian Munch Rösing, Niels-Jørgen Nielsen, Hans Chr. Fink, Åge Henriksen, Bent Haakonsen, Marianne Juhl, Mette Winge, Bjørn Lense Møller, John Chr. Jørgensen, Ole Meyer, Ib Michael, Johannes Riis, Merete Riis, Klaus Rifbjerg, Niels Barfoed.
Jørgen Bruhn støttede synspunktet, men ønskede også, at oplæsningerne blev efterfulgt af mere akademiske indlæg, hvor også den tungere akademiske viden kunne komme til udtryk.
Heinz Frellesen indstillede at den dag, hvor der også blev afholdt generalforsamling, kun indeholdt oplæsning og ikke noget efterfølgende oplæg.
Forslagene blev taget til efterretning.
5. Valg til bestyrelsen
På valg var Neal Ashley Conrad og Leif Hasle.
Begge var villige til genvalg, begge blev valgt med akklamation for en tre-årig periode.
Francois Marchetti, Louise Svanholm, Jørgen Bruhn og Marie Lindskov ønsker alle at træde ud af bestyrelsen.
Bestyrelsen foreslog som nye medlemmer: Bent Haakonsen, Sussanne Blegaa og Jonas Astrup Pedersen.
Alle blev valgt med akklamation for en tre-årig periode.
NAC takkede de afgåede medlemmer: Jørgen Bruhn for den store indsats som god og kritisk næstformand, der havde været med til at sikre formidling af den akademiske vinkel på Proust, Louise Svanholm for utrætteligt kassererarbejde, Francois Marchetti, der p.t. er mere optaget af Celine, og derfor ikke har tid og endelig Marie Lindskov, der også er optaget af andre gøremål nu, men som formentlig vil være interesseret i at deltage igen på et senere tidspunkt.
Bestyrelsen består herefter af Neal Ashley Conrad, Jonas Astrup Pedersen, Sussanne Blegaa, Julie M. Callesen, Leif Hasle, Bent Haakonsen, Helga Schmidt, Connie Selmann og Ingrid Wass.
Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Neal Ashley Conrad som formand, Helga Schmidt som næstformand og Sussanne Blegaa som kasserer. Desuden blev en indbyrdes arbejdsfordeling aftalt.
6. Valg af revisor
Hans Chr. Fink blev med akklamation genvalgt til revisor.
7. Eventuelt
Jes Petersen bad bestyrelsen om at se på, hvordan de fysiske forhold omkring afholdelse af salonerne kunne forbedres for deltagerne. Det er et problem, at rummet er for lille, og at der ikke bruges højttalere.
Bestyrelsen vil prøve at få et samarbejde i gang med Møstings Hus om etablering af højttalere og se på, hvordan forholdene i det hele tage kan forbedres.
Hans Chr. Fink orienterede om, at næste arrangement vil foregå i Literaturhaus, hvor Ghita Nørby læser op den 2. marts. I forventning om stort fremmøde, opfordrede HCF medlemmerne til at komme i god tid, for at få sig en plads. Der er 150 pladser, så det gælder for foreningens medlemmer om at være der mindst 45 minutter før, som Leif Hasle gjorde opmærksom på.
Endelig meddelte Henrik Borberg, at oversættelsen af Celeste Albarets bog om Marcel Proust vil blive markeret ved et arrangement i Hofteatret i marts, hvortil selskabets medlemmer kunne komme ind til reduceret billetpris.
Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen og takkede for god ro og orden.
Ingrid Wass
12. februar 2008
Generalforsamling 2007
Referat af ordinær generalforsamling i Det danske Proust-selskab søndag den 10. juni 2007 i Møstings Hus, Frederiksberg.
1. Valg af dirigent og referent.
Connie valgt til dirigent og Helga til referent.
2. Formandens årsberetning.
Næste bulletin skal omhandle receptionshistorien, som ikke er kommet igang endnu, men det sker snarest. Det har i øvrigt været et stort år. Peter Borum er i gang med oversættelsen af bind 4, Jens Lyngsøe er ligeledes engageret, ligesom Lars Bonnevie og Hans Peter Lund. Selskabets rolle i forbindelse med oversættelserne drejer sig om at varetage et moralsk ansvar. Endvidere er der planlagt en tur til Paris, Combray, Cabourg i foråret 2008, mens hvidtjørnen blomstrer. Efter bulletin 4’s udgivelse, der også beskæftiger sig med den nordiske/skandinaviske reception, var det oplagt med et Nordisk Proust seminar. Formanden kom endvidere ind på den store diskrepans der er mellem selskabets indsats med at udbrede kendskabet til Marcel Proust og den ikke ajourførte hjemmeside. Der er endvidere planer om at oparbejde et Proust bibliotek, i særdeleshed et lydarkiv med de stemmer, der har læst op og fremover læser op af ’På sporet.’ Det er bydende nødvendigt at der oprettes en hjemmeside, som er dyr men nødvendig. Kommentar fra Jes Petersen: Man forsømmer kontakten til medlemmerne. Det drejer sig igen om hjemmesiden, som vil blive ajourført snarest. JP slog også til lyd for, at man orienterede om hvad der foregår på den franske Proust-scene, via den franske Bulletin, ligesom den nordiske og evt. tyske Proust-scene. Kommentar fra Hans Christian Fink: Nævnte 10 mil. kr. puljen i Litteraturrådet, der yder arbejdslegater, som kan søges af oversætterne. Kommentar fra Leif Hasle: Det er uomgængeligt, at der bliver etableret et samarbejde mellem Proust-selskabet og et af universiteterne, ligesom med Det Kongelige Bibliotek.
3. Fremlæggelse af årsregnskab ved kasserer Louise Svanholm.
Der var i 2006 154 betalende medlemmer. Se regnskabet her på hjemmesiden.
4. Behandling af forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.
Se punkt 2.
5. Valg til bestyrelsen.
Ingen af de nuværende medlemmer er på valg. Afgående bestyrelsesmedlem er: Signe Lindskov Hansen. Nye bestyrelsesmedlemmer er: Marie Lindskov Hansen, Julie M. Callesen og Ingrid Wass. Kun de to sidstnævnte var tilstede, præsenterede sig og blev valgt med akklamation.
6. Valg af revisor.
Hans Christian Fink ønskede genvalg som revisor og blev valgt med akklamation.
7. Eventuelt.
Erik Farsø Madsen foreslog, at bestyrelsen henvendte sig til de menige medlemmer, hvis man havde brug for hjælp i en speciel anledning. Der var endvidere forslag om, at indmeldelsesblanketter skulle ligge fremme til salonerne.
Generalforsamling 2006
Referat af ordinær generalforsamling i Det danske Proust-selskab søndag den 5.marts 2006 i Møstings Hus, Frederiksberg.
1. Valg af dirigent og referent.
Neal Ashley Conrad valgtes til dirigent, Leif Hasle til referent.
2. Aflæggelse af årsberetning.
Formanden beskrev 2005 som et godt år for selskabet: Medlemstallet har været i stigning, tilslutningen til salonerne fin og nyoversættelsen af På Sporet skrider frem. I øvrigt henviste han til den udførlige beretning, som fremkommer i bulletin no. 3.
3. Fremlæggelse af årsregnskab.
Philip Ingstrup Nielsen fremlagde regnskabet for 2005, der blev vedtaget med akklamation. Formanden takkede Philip for det store arbejde, han har udført for selskabet som kasserer, en tak, som blev modtaget med bifald fra salen. Louise Svanholm tiltræder som ny kasserer.
4. Behandling af forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.
Der var forslag fra salen om, at selskabet arrangerer en rejse til Venedig med bl.a. Bjørn Bredal som Cicerone. Formanden syntes godt om idéen og oplyste, at bestyrelsen også arbejder på at arrangere en rejse til Frankrig i Prousts fodspor.
5. Valg til bestyrelsen.
Jørgen Bruhn blev genvalgt ved akklamation. Philip Ingstrup Nielsen og Steen A. Cold fratrådte efter ønske. Med akklamation nyvalgtes Helga Schmidt, Connie Selmann og François Marchetti. Bestyrelsen udgøres herefter af: Neal Ashley Conrad ( formand ), Jørgen Bruhn ( næstformand, ), Louise Svanholm ( kasserer ), Leif Hasle og Signe Lindskov Hansen samt af ovennævnte 3 nyvalgte.
6. Valg af revisor.
Med akklamation genvalgtes Hans Christian Fink som revisor.
7. Eventuelt.
Fra salen takkede et medlem bestyrelsen for dens arbejde med at arrangere saloner, som vedkommende altid overværede med stort udbytte.
Dirigenten takkede forsamlingen for den gode gennemførelse af generalforsamlingen og hævede mødet.
Således passeret.
Leif Hasle.
